Hvad er angst – og hvorfor får nogen det??
Vi forestiller os hele tiden – ubevidst – ”farlige” situationer. Det er medfødt at føle frygt. Angst er noget, der reelt ikke er farligt – det er, når frygt er blevet for meget i forhold til situationen.
Angst er social arv. Børn lærer, hvad der er farligt bl.a. fra forældres mimik, lyde & ord. Det er vigtigt, hvad vi viser børn, ellers kan de blive bange for alting (ængstelige, forsigtige børn). Hvis et barn vokser op i et hjem med ”hvad tænker andre om os”, kan barnet blive angst for, hvad andre tænker om det. Det behøver blot at være én enkelt sætning i barnets liv. Det betyder også, at hvis du er forælder, og har et barn med angst, så er det ikke fordi, at du er en dårlig forælder. Forældre gør det bedste, de kan. Det er heldigvis sjældent, at forældre med vilje tilføjer deres børn dårlige følelser.
Der findes forskellige typer af angst – eksempelvis Generaliseret angst som viser sig ved vedvarende bekymringer og katastrofetanker – herunder uro i kroppen og Social angst som er angst for at være i andres selskab. Ved social angst frygter man bl.a. hvad andre tænker om én – at andre synes, man er forkert, grim, dum mv. Der findes mange steder, hvor du kan læse mere om de enkelte angstformer, men det væsentlige er, at angsten kan behandles på samme måde.
Ubehandlet angst kan være invaliderende for den enkelte. Det er både børn og voksne, som kan have angst.
Hvad kan jeg gøre ved angsten?
Du kan selv gøre noget for at slippe angsten (eller hjælpe dit barn med at slippe angsten).
Acceptér angsten. Sådan har du det lige nu.
Tanker og overtænkning skaber angst. Ni ud af 10 bekymringer bliver ikke til noget. Er du parat til at slippe tankerne?? Det kan du gøre på en forholdsvis let måde: Flyt opmærksomheden til noget andet.
Det lyder enkelt, og det er det også. I princippet. For du er oppe imod en doven bevidsthed, som gør som den plejer. Derfor gælder det om, at du hjælper dig selv med at huske det: Sæt et kryds på din hånd, sæt en post it på spejlet, sæt en alarm – gør det som hjælper dig til at huske det.
Hvis du eksempelvis er bange for at tale på møder (eller barnet er bange for at tale i klassen), og du plejer at tænke ”Bare jeg ikke siger noget forkert”, ”Bare de ikke spørger om….”, ”Nu tænker de nok, at jeg er dum/grim/xx”, ”Jeg må nok hellere tie stille” – så plejer du formentlig også at føle angsten og mærke kropsreaktioner i form af rødmen, ondt i maven, hjertebanken, uro, kvalme, sved eller andet.
Hvis du i stedet bliver opmærksom, allerede når du tænker den første tanke (også kaldet ”triggertanke”), så fører du din opmærksomhed væk fra tankerne og hen til noget andet – eksempelvis dine sanser: hvad hører du, hvad ser du mv. Tankerne vil blive ved at komme. Acceptér dem og før igen opmærksomheden hen på dine sanser. Derved vil du langsomt kunne føle roen i stedet for angsten.
Det er dig, der bestemmer, hvor meget plads du vil give dine tanker.
Eksponering
Enhver undgåelsesadfærd forstærker angsten. Angsten tror, at det reelt ER farligt, når du undgår den. Angsten vedligeholdes og vokser.
Hvis du er bange for noget, så føl efter. Hvis det ikke er reelt farligt, så gør det alligevel. Tag eventuelt et skridt ad gangen hen imod målet. Ved at prøve (nyt) igen og igen bliver du mere og mere modig. Modstanden bliver mindre og mindre, og det bliver lettere for hver gang. Erfaringer vil vise, at det ikke er så farligt, som angsten fortalte. FØL FRYGTEN – OG GØR DET ALLIGEVEL.
Jeg har selv været angst. Læs mere HER.
Læs en af mine klienters erfaringer.
Du behøver altså ikke at leve med angst. Hvis du har brug for hjælp til at komme ud af angsten, så ring til mig på 27207072. Jeg er også certificeret metakognitiv terapeut.
