Tryghed er en fantastisk grundfølelse

Tryghed

Dette er Nola. Hun følte sig meget utryg og usikker, da jeg første gang satte hende i cykelkurven. 

Tryghed er en fantastisk grundfølelse

…….som mange af os ubevidst søger.

Vi er trygge ved dem, vi kender. Andre kan gøre os utrygge. Vi sætter os ofte sammen med dem, vi føler os trygge ved; i kantinen, til mødet eller til festen.

For når vi er utrygge, kan vi også føle os usikre. Det kan de færreste lide, så det vil igen og igen få os til at opsøge det trygge. Derved forsvinder de dårlige følelser, og alt er godt. Dog…

Hvis du søger trygheden (det sker ofte ubevidst), måske fordi din barndom har været meget utryg, kan det være en overlevelsesstrategi. En strategi som formentlig har hjulpet dig som barn.

Strategien med at blive i det trygge kan forhindre dig i at leve dit liv fuldt ud. Hvis det eksempelvis er trygt at være hjemme, kan det være en forhindring for dig i at være social udenfor hjemmet. Det er sundt og godt at være social.

Hvis dit hjem er din første trygge base, måske modsat dit hjem i din opvækst, kan du ubevidst være så glad for dit hjem, at du ikke ønsker at flytte nogensinde. For endelig er du tryg, og det føles rart og godt.

Trygheden kan forhindre dig i mange
ting;


at tage job langt fra din bopæl, få en større/mindre bolig, udleve drømmen om
eksempelvis at bo på landet (eller omvendt i byen), flytte udenlands (fortsæt
selv – måske er du forhindret i noget helt femte).

At tage beslutninger kan også føles utrygt. For det kan betyde forandringer.
Og forandringer kan føles utrygt.

Udfordringen er, at det er biologien sammen med din opvækst, som hindrer dig i
at handle i dag. Men er du voksen i dag, kan du udfordre dig selv ved at
spørge, om det reelt er farligt.

Så i stedet for at begrænse dig selv i at søge et nyt job, flytte til en anden
by, opsøge nye venskaber, kontakte personer du ikke har set længe, som vil
føles utrygt, usikkert, farligt….

Hvad så med at prøve det ….. og vurdere det bagefter? Udfordre dig selv og blive
mere selvsikker?

Lad tankerne være om
”Han/hun er ikke vigtig for mig, måske vil han/hun ikke tale med mig, jeg
bliver afvist”
”Jobbet er nok ikke lige mig” eller ”Jeg får det nok ikke alligevel” eller ”Mit job er også fint nok”,
”Jeg er så glad for at bo her, det kan ikke blive lige så godt et andet sted”,
”Jeg har ikke brug for en større/mindre lejlighed”,
”Jeg kender jo heller ikke nogen i den by – det bliver ikke godt”

(….. fortsæt selv med de negative tanker som holder dig tilbage i at prøve noget nyt).

Den ubevidste søgen efter tryghed hindrer dig måske i at vide, hvad du vil, for de dårlige følelser af utryghed og usikkerhed m. fl. vil straks få dig til at tænke ovenstående (eller andre negative tanker).

Hvis biologien og din utrygge opvækst ikke skal definere dit liv, skal du gøre noget andet.

At føle utryghed, usikkerhed og andre følelser ER ikke farligt. Det er bare følelser. Og følelser er ikke farlige.

(Og kan du huske Nola på billedet? Hun er nu tryg og selvsikker, når hun sidder i cykelkurven – hun har trænet og trænet, og er nu blevet modig). 

Kategorier: Nyheder