Metakognitiv terapi giver dig mere glæde - bliv fri for angst, stress og depression

Føler du nogensinde, at dine bekymringer og katastrofetanker løber afsted med dig og efterlader dig træt, ked af det eller opgivende?

Måske oplever du at være stresset, deprimeret eller angst som resultat af dine tankemønstre. Du kan lære at håndtere alle tanker – for det er netop kun tanker.

Bliv fri for et liv med angst, stress og depression

Angst, stress og depression er tre af de mest almindelige psykiske lidelser, og mange af os vil i løbet af vores liv stifte bekendtskab med en af dem. Bekymringer og spekulationer, der tager overhånd, hænger (uløseligt) sammen med disse tre lidelser, og derfor er metakognitiv terapi en meget effektiv terapiform.

Metakognitiv terapi har fokus på vores tænkning, og ligesom i kognitiv adfærdsterapi betragter man i metakognitiv terapi vores tanker som et bindeled mellem det, vi oplever, og det vi føler.

Vores tanker påvirker, hvad vi føler.

Jeg møder dig, hvor du er i livet lige nu og giver dig de rette redskaber til at komme godt videre.

De fleste klienter vil opleve en markant forbedring af symptomer efter få gange.

Over 90% af dine bekymringer bliver ikke til noget. Så prøv at stoppe op og overvej: Hvordan ville dit liv være, hvis du kunne stoppe dine bekymringer og bruge dine tanker på noget bedre?

Få hjælp af Ulla Seidelin som er ekspert i behandling af stress, angst og depression.

RING  27 20 70 72 eller skriv til Kontakt@psykoterapiogcoaching.dk

Klienter anbefaler metakognitiv terapi

Google anmeldelse (januar 2025)

“Jeg vil til enhver tid anbefale Ulla og hendes behandlinger. Mit forløb hos Ulla startede på et meget stressfyldt tidspunkt i mit liv, hvor følgevirkninger for alvor var begyndt at tære på mit sind. Symptomer som angst og konstante bekymringer var blevet en tilbagevendende tilstand. Jeg har haft en enorm glæde at af komme hos Ulla til konstruktive snakke der altid føltes som om vejen retur blev mere og mere tydelig. På kort tid har Ulla hjulpet mig fri for stort set alt hvad der fyldte.”

Tore H. Persson – 6. januar 2025

Læs anmeldelsen direkte hos Google her samt andre Google anmeldelser.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere metode indenfor psykologien, og den har hurtigt vundet indpas – fordi den er effektiv. Her betragter man symptomer som en følge af overdrevet bekymring/grublen, trusselsovervågning og uhensigtsmæssige måder at cope på.

I den metakognitive terapi får du nye metoder til at forholde dig til dine negative tanker.

Du kommer ikke til at slippe for negative tanker eller bekymringer. De er naturlige, nødvendige og en del af livet, og det er derfor ikke pointen. Pointen er, at du får nye strategier for, hvordan du kan tackle (og arbejde med) dine tanker, så de ikke får lov til at tage over. Altså beskæftiger vi os i metakognitiv terapi ikke med den enkelte bekymringstankes indhold, men med hvad du gør med tanken.

Ved at ændre måden hvorpå du tænker over dine tanker, kan du i terapi lære at få kontrol over dine tanke- og opmærksomhedsmønstre. Et eksempel kunne være:

Du er netop udtaget til et projekt på jobbet. Du glæder dig til at starte, men glæden fylder for lidt – for bekymringerne tager til;

Synes de mon, at jeg er egnet?

Er jeg dygtig/hurtig nok?

De andre har meget mere erfaring, jeg kan nok ikke

Bliver jeg mon fyret, hvis jeg ikke leverer som forventet?

Jeg kender dem næsten ikke, mon de vil kunne lide mig?

Eller

Du skal til fest på fredag. Du begynder at tænke over, hvad du skal have på. Tøj du ikke ser tyk ud i. Så tænker du videre; hvad mon de andre tænker om mig – synes de mon, at mine ben er tykke? Mit hår er også for tyndt. Måske er der slet ikke nogen, der kan lide mig? Tænk hvis de ikke taler til mig. Måske ignorerer de mig helt? Det VAR også dumt, det jeg sagde sidst…. Og så kører grublerierne derudaf. Måske ender det med, at du bliver hjemme fra festen.

Når du tænker på denne måde, fokuserer du meget på, hvad der sker indeni dig. Dine tanker, bekymringer og grublerier. De får lov til at fylde det hele.

For at slippe ud af det negative tankemønster, hjælper det at fokusere på den ydre verden i stedet for. Hvad foregår der omkring dig netop nu? Mærk dine fysiske omgivelser i stedet for at blive i hovedet. Vær i livet. Så slipper de negative tanker helt automatisk og din energi bruges helt anderledes. Nu er det måske slet ikke så farligt, at tage til den fest alligevel – for dine bekymringer var bare et udtryk for dine tanker – ikke for virkeligheden.

Har du tankemønstre, der påvirker dit parforhold, skaber familieproblemer eller giver dig lavt selvværd? Du kan blive fri for disse ting.

Du kan blive fri for angst, depression og stress

Med metakognitiv terapi lærer du at tage kontrollen over dine egne tanker med helt konkrete metoder. Min erfaring er, at du allerede efter 1-2 samtaler kan mærke en forskel, og at du efter 6-10 gange er fuldt i stand leve dit liv – i stedet for at bekymre dig over det.

Se anbefalinger om bl.a. metakognitiv terapi

Vil du have hjælp af en certificeret terapeut MCT-I level? Kontakt mig allerede nu

RING  27 20 70 72 eller skriv til Kontakt@psykoterapiogcoaching.dk

© psykoterapiogcoaching.dk – Terapi – Metakognitiv terapi mod stress – Gentofte, Vangede, Hellerup, Charlottenlund, Ordrup, København, Frederiksberg, Søborg, Dragør, Hornbæk, Haslev og resten af Danmark