Familieproblemer? Få det familieliv du ønsker dig.

Et familieliv starter ofte med 2 mennesker, som bliver forelsket og hormonet dopamin driver det meste. Dopaminen gør, at vi ser vores elskede som den perfekte partner. Vi ser kun ganske lidt, som vi ikke kan lide, men det lidt vi ser, betyder INGENTING i forelskelsens tegn. Forelskelsen er en fase, som normalt ophører efter 3-18 mdr. Forelskelsen kan dog komme i bølger igennem hele livet. 

Hvis vi har lært hinanden at kende, og som udgangspunkt kan lide partneren som han/hun er, så er der grundlag for et godt parforhold. Et parforhold med nærhed, samhørighed, sex, respekt, jævnbyrdighed m.m.

Familie

I går nu fra et parforhold til et familieliv med far, mor & børn
(eller anden familiekonstellation).

Måske er det ikke blevet helt, som du drømte om? 

Småbørnsfamilier – og familieliv

Småbørnsfamilier har travlt. Det starter med udfordringen, hvor man går fra to til tre personer. Fra parforhold – hvor VI var vigtige for hinanden, hvor vi kunne gøre præcis, som vi ville – gå til træning efter job, have sex hvor og når som helst, se vennerne, falde i søvn på sofaen efter job eller dovne foran fjernsynet lørdag formiddag. Så kom det første barn, hvor man skal lære at være forældre og at være par på en ny måde.

Kontakt mig uforpligtende på  27 20 70 72 eller skriv til Kontakt@psykoterapiogcoaching.dk

“Fælder” vi kan falde i som leder til problemer i familien

Der er mange som falder i forskellige ”fælder” i det nye familieliv. Her er nogle eksempler på det:

I er nu tre i stedet for to, og glemmer helt parforholdet.
Det nye familieliv ER vigtigt, men det er I også som par. Så her gælder det om at finde tid til hinanden. Også indimellem når børnene endelig sover, og I er trætte og bare har lyst til at synke ned i sofaen.

I gør sjældent noget sammen som familie, fordi det er praktisk, at den ene part tager sig af børnene, og den anden gør rent.
– Det ER praktisk. Hvis du/I ønsker en familie med fællesskab, nærhed og nærvær, er det væsentligt, at I også gør noget sammen som familie. Undgå problemer i familien ved at fokusere mere på nærvær i familien end at det praktiske skal ordnes. 

Efter der kom børn i huset, har I ingen sex
I kan få et godt sexliv styret af lyst til hinanden. Der er ikke noget, der kommer af sig selv, men du kan lære, hvad du skal gøre. Her gælder det også at finde tid til hinanden. Og prioritere det.

Nærhed/samhørighed. I havde det jo i starten. Hvor blev det af?
Kysser I? Rør I ved hinanden? Nærhed kommer bl.a. af god kommunikation & gode samtaler, så hvis I lærer at kommunikere på en god måde, så vil I føle nærheden imellem jer igen. Derved vil der formentlig også opstå lyst til at kysse og røre ved hinanden. Og begynder I også at foretage jer noget sammen, så opstår der sandsynligvis også samhørighed.
Det I gør og viser jeres børn ved jeres adfærd, det er det, de lærer.

Bonusbørn var ikke eksisterende.  Du har ikke samme kærlighed til dem som til dine egne børn.
og det er helt naturligt. Man kan lære at holde af/elske ved at skabe rum til det. Papforældre kan blive en ekstra voksen og en ekstra ven for barnet – nogle få kan blive en (ekstra?) forælder.

Uenigheder, kommunikation, aftaler mv. – roden til familieproblemer

Måske er I ikke enige om, hvad pengene skal bruges til, hvem der skal støvsuge og vaske tøj – og hvor ofte. Måske er I ikke gode til at lave aftaler. Måske er det kommunikationen som halter? Eller måske opfører børnene sig ikke, som du/I ønsker? Er I enige om, hvad I vil lære jeres børn?

Gør I noget for at glæde hinanden? Taler I sammen? Tilbringer I tid sammen? Eller er I begyndt at flygte hjemmefra for at undgå hinanden.

Er du ked af det (måske uden at vide hvorfor)? Ønsker du større tilfredshed og glæde i dit liv og familieliv?

Uanset hvad du/I kæmper med, så er det muligt at lære at tænke på en ny måde og lære en ny adfærd inden for alle områder af dit liv. DU kan ændre på DIT liv.

Du kan selv gøre noget, for at få det familieliv, du ønsker. Kontakt mig og få hjælp til at løse problemerne i jeres familie

Kontakt mig uforpligtende på  27 20 70 72 eller skriv til Kontakt@psykoterapiogcoaching.dk

© psykoterapiogcoaching.dk – Terapi – Gentofte, Vangede, Hellerup, Charlottenlund, Ordrup, København, Frederiksberg, Søborg, Dragør, Hornbæk, Haslev og resten af Danmark