Dagens første terapi session
Min dag startede med en online session med en klient som var taget sydpå sammen med sin kæreste – bl.a. for at få ro. Hun havde også glædet sig til at komme ned til varmen og lyset, og så skulle hun i gang med at lave kreative projekter for sig selv.
Det viste sig, at det blev noget anderledes end hun havde drømt om. Lejligheden manglede den hjemlige hygge, kæresten skulle selvfølgelig passe sit job og rejste meget, familien og vennerne var lige pludselig langt væk. Det viste sig, at hun fik lidt for meget ro.
Hun følte sig på ingen måde tilpas, og tiden gik efterhånden med at tænke på, at hun heldigvis snart skulle hjem. Tankerne om især familien og vennerne fyldte meget – og savnet blev større og større som ensomheden voksede.
Hun blev syg, kunne ikke sove, så næsten ingen mennesker og var bare ensom.
Hun startede sessionen med at fortælle, hvor udmattet, gennemhullet, opgivende, svag og håbløs hun følte sig. Og svag.
Hun havde forsøgt at opsøge fællesskaber, men hun følte sig forkert, fordi alle de andre elskede at være der, og hun hadede det. Og forkert (og svaghed) er nogle af de følelser, som hun ikke kan udholde.
Vi talte om hendes negative tanker. Om den depression som nok var kommet snigende (jeg er ikke læge og diagnostiserer ikke). Om hvad hun kunne gøre med den viden, hun nu havde fået. Og her er den svaghed, hun følte med til at få hende til at handle. Så hun kan føle sig stærk igen. Handlekraftig.
Så vi aftalte bl.a., at hun skulle lade de negative tanker være (i stedet for fokusere på dem), det giver plads til de positive tanker, flytte sin opmærksomhed fra den indre verden til den ydre verden, sørge for at invitere nogle fra fællesskabet med ud på nogle ture og give plads til alt det gode og positive i hendes liv.
Tiden var ved at være gået, og hun sagde, at hun nu var håbefuld og handlekraftig. Hun havde det meget bedre – og kunne nu smile.
Ps. Historien er gengivet med klientens accept.
PS. Ensomhed er en biologisk følelse, som skal få os til at opsøge andre mennesker (for biologisk set er vi døde alene) – så det er en stærk følelse, som man skal handle på.