Dine TANKER bestemmer din ADFÆRD.
Så hvad vil du tænke?
Jeg har en aftale med mig selv om at løbetræne mandag, onsdag og fredag. Det er nu 5. uges sidste dag.
I dag kiggede jeg ud af vinduet og fik følgende tanker. ”Det er meget overskyet. Det bliver snart regn. Jeg havde lidt ondt i knæet i onsdags, det vil nok være bedst med en pause, så jeg ikke overanstrenger det. Jeg har heller ikke rigtig tid. Jeg er SÅ meget bagud på det administrative. Jeg bør nok læse nogle lektier. Jeg skal også….”
SÅ stoppede jeg op og tænkte i stedet: ”Det er da en virkelig dårlig overspringshandling, jeg er i gang med. Hvad får jeg lige ud af det? Min vilje og handlekraft er vist gået helt i stå”.
Det fik mig til at ændre mine tanker: ”Det regner jo ikke endnu, måske jeg når det? Desuden er jeg jo ikke på vej på date eller til fest, og vådt hår er nemmere at vaske. Hvis jeg får ondt i knæet, så går jeg resten af vejen. Jeg har faktisk masser af tid, for jeg har jo planlagt min tid efter det.” Jeg besluttede mig resolut, skiftede tøj og åbnede døren.
Jeg nåede det ikke helt inden regnen kom, men jeg fik en skøn tur i naturen, jeg gjorde noget godt for min krop, og jeg er fyldt med god samvittighed – og jeg er glad😊
Kender du til at bryde aftaler med dig selv? Så kender du måske også til dårlig samvittighed?
Hvad skal der til, for at du holder aftaler med dig selv? De ER vigtige, og så giver de endda god samvittighed og glæde.
(Og hvem har nogen sinde fortrudt at motionere?)
Har du brug for hjælp til at ændre dine tankemønstre eller din adfærd? Så skriv til mig eller ring 27207072 – Læs andre emner på min blog