De fleste mennesker har ikke lært at kommunikere ordentligt, så vi angriber ofte andre eller går i selvforsvar, når vi taler. Helt ubevidst. Hvad gør du?
Du kommunikerer, som du har lært det.
De fleste af os kommunikerer som vores forældre. Fordi vi lærer af vores forældre i barndommen, og det tager vi videre med os i livet. Hvis dine forældre skændtes meget, er der stor sandsynlighed for, at du gør det samme. Hvis du voksede op i et hjem med få ord, er du formentlig et menneske af få ord.
Nogen vælger det modsatte (”Jeg vil aldrig blive som mine forældre”) = skændes aldrig osv.
Og nogle få vælger selv, hvordan de vil kommunikere. De tager aktivt stilling, i stedet for at gøre det de har lært fra barndommen.
Det er de færreste mennesker, som altid kan kommunikere på en ordentlig måde. For det har vi ikke lært. De fleste mennesker taler uklart, eller de taler ud fra deres følelser. Det gælder også, selv om følelsen ikke har noget med øjeblikket at gøre, men udelukkende er en *barnefølelse, der ikke er bearbejdet.
*Et eksempel på en barnefølelse taget med ind i en nutidig relation;Han: ”Jeg skal med gutterne ud og have nogle øl på fredag”. En voksen reaktion vil være mere i retning af ”God fornøjelse. Jeg håber, at I hygger jer”. Mange mennesker kommer i deres kommunikation til at bebrejde andre mennesker alle mulige ting; ”Du kommer altid så sent hjem”, ”Det er altid mig, der henter børn/gør rent/klipper græs….” (fortsæt selv), ”Du gør aldrig……” Når vi taler på den måde, føler mange mennesker sig angrebet. Så føler de, at de er nødt til at forsvare sig: ”Det passer i hvert tilfælde ikke, for…..” eller de går til modangreb: ”Du gør da aldrig selv….”. Derfor skændes mange mennesker. Derfor går mange par fra hinanden. Derfor splittes mange familier og ses ikke i mange år. Måske ses de aldrig igen. God kommunikation ”Det er altid mig, der henter børn” bliver til ”Jeg vil blive glad/vil gerne have/kunne godt tænke mig (alt efter aftaler i øvrigt), at du henter børnene 2 dage om ugen. Kan vi aftale, hvilke 2 dage der vil passe dig?” ”Det er altid mig, der gør rent/køber ind/sørger for gæsterne/klipper græs/går ud med skraldespanden…. ” bliver til ”Jeg vil gerne have, at vi laver nogle aftaler om rengøring, så vi deles om rengøringen. Hvordan kan vi få det til at fungere?” Man kan sagtens starte i ”jeg vil blive glad” formen, hvis det er svært at bruge ”jeg vil gerne have” formen. Det der er vigtigt er, at du taler i JEG form. Det andet kan komme senere. Al begyndelse er svær Forsøg altid at tale respektfuldt til andre mennesker. Konflikter & skænderier skaber ingen gode følelser. Det kan være krænkende. Og kærligheden dør. Du kan lære at kommunikere på den måde, du ønsker. Hvis du har brug for hjælp til at blive bedre til at kommunikere, og derved få bedre relationer til andre mennesker – så kontakt mig. Er du ny læser, kan du selv tilmelde dig kommende nyhedsbreve her. Du kan også følge mig på Facebook og Instagram. TAK fordi du læste med. |