Hvor meget eller lidt selvaccept du har, handler oftest om hvordan du er blevet mødt som barn.
Børn der er blevet mødt, som dem de er, accepteret som de er, og som de ser ud, aldrig er blevet gjort forkerte – de har højst sandsynligt selvaccept. De vil kunne gå trygt gennem livet og turde være autentiske. Dvs. de tør sige deres mening og udtrykke deres holdninger. De har en accept af deres udseende, og kan lide sig selv som de er. Og udover selvaccept har de en accept af andre.
Andre børn er ikke blevet mødt, som dem de var. De skulle være på en bestemt måde for at blive accepteret. De skulle se ud på en bestemt måde. De skulle tale på en bestemt måde eller have bestemte meninger og holdninger. Disse børn har lavere eller ingen selvaccept. De er oftest uautentiske. De har lært at tilpasse sig for at blive accepteret. De accepterer ikke sig selv, som de er – og heller ikke andre.
Og så er der dem midt imellem. Og dem som ikke tilpasser sig, selv om forældre og/eller andre gør et ihærdigt forsøg. Der er mange andre ting, der spiller ind på selvaccept, og dette indlæg vil blive alt for langt, hvis jeg tager alt med.
Selvaccept handler også om, hvad vi har lært blot ved at lytte til vores forældres og andre autoriteters meninger og holdninger – og senere i livet fra vores venner.
Har du ikke fået selvaccept med i rygsækken, så kan du som voksen selv gøre noget. Du kan arbejde med dig selv og få accept af både dig selv og andre. Kontakt mig gerne for en opstartssamtale.
