3 råd til GOD KOMMUNIKATION
Undgå store konflikter & skænderier.

1. Tal i JEG i stedet for i DU

”Du går aldrig ud med skraldespanden/gør rent/laver mad” bliver til
”Jeg vil gerne have, at vi laver nogle aftaler om fordelingen af rengøring/madlavning. Hvad siger du til det?”
I stedet for at du lyder bebrejdende, og din partner føler sig angrebet, og derved enten går i forsvar eller angreb (eller måske tier), kommer du med forslag til at lave en aftale uden bebrejdelser.

2. Stop konflikten/skænderiet inden det udvikler sig.

Hvis I har for vane at tale højere og måske råbe af hinanden, så stop konflikten. Så snart en af jer opdager, at irritationen/vreden nu er så stor, at det er ved at udvikle sig til et skænderi, så sig STOP*.
Så går I hver til sit i 10 minutter og mødes igen og starter forfra med at TALE sammen.
Skænderier bringer intet godt med sig. Kun dårlige følelser og dårlig stemning.
*I skal vælge et stop-ord, som I begge vil respektere – eks. ”Vandhane” som er neutralt og uden sammenhæng i øvrigt.

3. Udtryk dine behov

Mange mennesker udtrykker ikke deres behov. Måske forventer de, at den anden ved, hvad de vil have. Måske har de ikke lært, at deres behov er vigtige. Måske tør de ikke, fordi de er bange for at blive skuffet (fortsæt selv). Så går de rundt med alle disse behov og ønsker til livet og føler sig godt utilfredse. Utilfredsheden vokser til irritation og kan gå over i vrede og komme uhensigtsmæssigt ud (eller blive indadrettet). Det er ikke godt.

DERFOR:
Udtryk dine behov. ”Jeg kunne godt tænke mig at se filmen på TV2”, ”Jeg kunne godt tænke mig, at vi laver nem mad i aften”, ”Jeg vil gerne have den gode plads i sofaen i aften” (fortsæt selv). Det at udtrykke sine behov, gør, at du opnår mere selvværd. Hvis du så får behovet opfyldt, så bliver du også tilfreds. Desuden lærer din partner dig også bedre at kende, fordi du fortæller, hvad du vil have.

Øv dig. I dag. Imorgen. Og alle andre dage. Med tiden ligger også det i dit ubevidste.

Læs mere om kommunikation.

Kategorier: Nyheder